Hastighed som prioritet
Hos Amunium.dk er sidernes indlæsningshastighed i højsædet.
Tabte salg eller besøg, på grund af en side der indlæser for
langsomt, er en alvorlig fejl som kunne være undgået.
Endvidere bør navigation på siden være hurtigt og behageligt, så man har lyst til at finde den information, man leder efter.
Som en bonus kommer hurtigere sider højere på Google end langsomme sider. Læs mere her.
En vigtig del af denne proces er effektiv caching, altså at fortælle
den besøgendes computer hvilke filer der ikke ændrer sig, såsom billeder
og stilark, så den kan lagre disse lokalt og dermed øge indlæsningshastigheden
markant.
Desværre er dette også meget ofte overset eller mangelfuldt udnyttet.
Herunder ses en graf over vægten, dvs. størrelsen af de indlæste filer, på Amunium.dk (grafik fra Yahoo! ySlow):
Ved første besøg på siden skal næsten 100 KB fordelt på 16 filer hentes ned.
Ved andet besøg er det reduceret til godt 1 KB og én fil.
Testresultater
Denne side opnår en Yahoo! ySlow v2 score af A
og en Google Page Speed
score på 93/100.
Til sammenligning får forsiden af Microsoft.com C og 79/100,
mens Apple.com får B og 72/100.
Disse karakterer skal ikke ses i forhold til mængden af indhold på siden - de viser hvor meget der gøres for at bringe hastigheden op.